Køkkenmedhjælper til italiensk madkoncept

Vi søger en dynamisk og dedikeret køkkenassistent til at deltage i vores team i det italienske madkoncept på Rørvig Street Food. Vi søger dig som kan hjælpe med at lave lækre pizzaer og tage imod ordrer. Og som kan holde hovedet koldt og samtidig yde en god service, når der er travlt.

Stillingen er indtil videre tidsbegrænset til d. 31. august 2024.

De primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Forberedelse og tilberedning af pizzaer – du får grundig oplæring
  • Modtagelse og behandling af ordrer fra kunder
  • Samarbejde med teamet for at sikre en effektiv og smidig drift af køkkenet

Vi søger en person der opfylder følgende krav:

  • Pålidelig og mødestabil
  • Effektiv og struktureret i arbejdet
  • Har et positivt og energisk humør, selv under travle perioder
  • Køkkenerfaring er ikke et krav

Arbejdstid:
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 11-21, fordelt med vagter der både er hele dage og halve dage.

  • Maj og juni: 20-25 timer ugentligt, primært omkring weekender
  • Juli: Fuld tid, hvor vagterne kan ligge på alle ugens dage, dog med fridage også
  • August: Fuld tid, hvor vagterne kan ligge på alle ugens dage, dog med fridage også

Aflønning:
Du vil blive aflønnet med timeløn.

Sådan søger du:
Send din ansøgning og CV til job@roervigstreetfood.dk senest d. 10. maj 2024. Vi ser frem til at høre fra dig og til at have dig med på holdet! Vi holder løbende samtaler.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.